HISTORIEN OM CONTRAST COMPANY
”Da vi fandt på navnet ”Contrast”, var det med intentionen om at være en kontrast til andre virksomheder inden for samme branche, som fandtes på dette tidspunkt. Vi ville gerne vise, at vi kunne noget andet.”
Torben Hartvigsen
Grundlægger af Contrast Company A/S
2015
Jesper Hartvigsen bliver CEO og en del af ejerkredsen
I 2015 overtog Jesper Hartvigsen, fætter til stifter Torben Hartvigsen, rollen som administrerende direktør. Jesper har været en del af Contrast siden 2005, og i 2011 blev han medejer af firmaet.
I tråd med Torben Hartvigsens ønske og ambition for Contrast om at skille sig ud fra mængden af virksomheder inden for samme branche har generationsskiftet ikke ændret på den oprindelige tankegang. Jespers mål for Contrast Company er, at virksomheden skal være den foretrukne samarbejdspartner inden for beklædning og tilbehør. Han ser det at kunne føre den oprindelige intention videre i en familie virksomhed som en smuk handling. Dog er det også vigtigt som direktør og en del af ejerkredsen at vælge sit kernefokus . Jesper har derfor gjort det til sin vigtigste agenda at sørge for, at Contrast er et dejligt sted at arbejde, hvor resultaterne skabes gennem en stærk og værdidrevet virksomhedskultur.
”Hjertet ligger i at skabe en virksomhed, hvor ordentlighed er et mantra i hverdagen. Der er ingen, der er over kulturen eller virksomheden, heller ikke vi, der er i ejerkredsen. Det vigtigste for at skabe succes på den vej er, at medarbejderne glæder sig til at komme på arbejde hver eneste dag. Et arbejde, hvor der er mening, ejerskab og værdi i de indsatser, der laves. Når vi ansætter nye medarbejdere, så tager vi hellere den næstbedste, hvis den bedste ikke kan bidrage til den stærke GEIST-kultur vi har. I hverdagen skal alle handlinger altid udføres med Let ́s Win Together-ånd som ledestjerne, og vi skal være bevidste om, at hele værdikæden er årsagen til vores succes. Det handler om respekt for hinanden og at give tilbage til dem, der er med til at skabe succesen.”
Jesper Hartvigsen
CEO og en del af ejerkredsen
1996
Torben hartvigsen grundlægger Contrast Company A/S
I 1996 spirede idéen om et nyt iværksættereventyr hos grundlægger og nuværende medejer af virksomheden, Torben Hartvigsen. Contrast blev efterfølgende grundlagt i 1996 af Torben Hartvigsen med et ønske og en ambition om at skabe en tekstilvirksomhed, der skilte sig ud fra mængden. Contrast Company har i dag en markedsledende rolle inden for design af licens-, non-licens- og private label-tekstiler, med primært fokus på beklædning og tilbehør.
”Da vi fandt på navnet ”Contrast”, var det med intentionen om at være en kontrast til andre virksomheder inden for samme branche, som fandtes på dette tidspunkt. Vi ville gerne vise, at vi kunne noget andet. En af vores største konkurrence fordele var at fokusere på den hurtige levering. For andre virksomheder på dette tidspunkt lød en leveringstid typisk på 6 måneder. Vi kunne lave hurtige leveringer, og det var en måde vi kunne skille os ud på.”
Torben Hartvigsen
Grundlægger og en del af ejerkredsen