Vi tager hånd om vores omverden
Vi tager ansvar for vores omverden ved aktivt at engagere os i en transparent og løbende dialog med vores leverandører. Det gør vi gennem audits, fabriksbesøg og daglig sparring.
Vi vil gerne være din sparringspartner når det kommer til certificeringer, klimatal, rapportering og lovgivning. Vi stræber altid efter åben dialog og sammen finde frem til de bedste løsninger.
Vi ser gennemsigtighed som en af de væsentlige faktorer I vores samarbejde og vi deler derfor gerne ud af vores CDP-rapporter, ESG strategi og leverandørdokumenter. Vi ønsker en åben dialog hvor vi sammen kan finde frem til den bedst mulige løsning.
Vores ansvar
Hos Contrast Company er ansvarlighed en forudsætning for alt, hvad vi gør. Vi arbejder ud fra en klar overbevisning om, at ordentlighed, gennemsigtighed og respekt for mennesker og miljø skal være til stede i hele værdikæden – fra råvare til færdigt produkt.
Gennem fabriksbesøg, dokumentationskrav og opfølgning sikrer vi, at vores samarbejdspartnere lever op til vores standarder for miljø, sociale forhold og god ledelsespraksis.
Vi stiller tydelige krav til vores leverandører og samarbejdspartnere. Vores forventninger er forankret i interne procedurer, internationale standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption.
Vores ESG strategi bygger på tre fokusområder
Ansvarlig produktion • Klima & miljø • Social ansvarlighed
Ansvarlig produktion
Ansvarlig produktion
Vi erkender, at der i vores værdikæde kan være udfordringer, og dermed også vigtigheden og værdien af det gode samarbejde med vores samarbejdspartnere.
Som medlem af amfori BSCI har vi hos Contrast forpligtet os til at fremme fokus på arbejdsforhold, miljø og anti-korruption, det gør vi blandt andet gennem vores Code of Conduct der opdateres jævnligt.
Vi har egne Quality Controllers der besøger fabrikkerne og derudover har vi daglig dialog med vores leverandører, både for at sikre produktkvalitet samt arbejdsmiljø.
Klima & Miljø
KLIMA OG MILJØ
Vi ved, at tekstilbranchen har et miljømæssigt tungt fodaftryk. Det er vigtigt for os, at sikre kvaliteten af vores produkter. Derfor har vi valgt at være medlem af flere initiativer, som dækker de fokusområder vi har indenfor social og miljømæssig ansvarlighed.
Vi kan tilbyde en lang række materialer, heriblandt genanvendt bomuld, økologisk bomuld samt genanvendt polyester.
Social ansvarlighed
SOCIAL ANSVARLIGHED
Vi forstår vigtigheden af at give tilbage til det samfund, vi er en del af. Contrast mener, at virksomheder – som integrerede dele af samfundet – har et ansvar for at bidrage til velfærden og udviklingen i de lokalsamfund, hvor vi opererer. Contrast har stort fokus på uddannelse og har gennem vores Kingshill Foundation været med til at bygge klasseværelser, en skole og sørget for faciliteter til både lærer og elever i Indien.
Vi støtter op om forskellige velgørenheder i løbet af året. På vores kontor kommer vores kaffe fra NGUVU, et projekt som støtter kvindelige kaffebønner og er med til at sikre gode lønvilkår, uddannelse, vandtanke og træer. Alt sammen for at styrke de kvindelige kaffebønder og dermed også sikre en skolegang for deres børn.
Medarbejdere
Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Det er altafgørende, at vi trives og er stolte af vores arbejdsplads.
For at sikre, at vi glæder os til at møde på arbejde hver eneste dag, har vi derfor implementeret en fælles adfærd, der understøtter vores holdninger, kultur og værdier. Vi arbejder løbende med at sikre god trivsel, faglig og personlig udvikling og initiativer der understøtter dette.
Vores mål at føle os som én virksomhed. Derfor er det vigtigt for os, at vores kolleger på vores kontorer i Fjernøsten også føler sig som en del af virksomheden. Vores tiltag, kultur og værdier er dermed også gældende her.
Rapportering
Som tekstilvirksomhed rapporterer vi årligt til Carbon Disclosure Project (CDP), hvor vi dokumenterer vores CO₂-udledninger inden for både scope 1, 2 og 3. I 2024 fik vi en B-score og vi deler gerne vores rapport.
Scope 3 er et særligt fokusområde, hvor vi gradvist udvider vores datagrundlag til at inkludere fx transport fra leverandører. Vi anvender desuden The Voluntary Standard for non-listed micro-, small- and medium-sized undertakings (VSME) som ramme for vores ESG-rapportering. Rapportering er en integreret del af vores ESG-strategi og et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for vores samarbejdspartnere.
Sammen med vores ESG strategi er vores rapportering med til at sætte rammen for en vigtig dagsorden indenfor klima og miljø.
FN’s 17 verdensmål
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 17: Partnerskaber
Mål 17: Partnerskaber
Hos Contrast Company har vi både lokale og internationale samarbejdspartnere – på tværs af brancher, virksomheder og organisationer. Partnerskaber og kapacitetsopbygning i forsyningskæden er en nødvendighed, for at sikre den bedste praksis. Vi støtter herunder udvalgte velgørende formål og organisationer.